Pages

fredag den 7. december 2012

Perspektiv



 Conscientious people
Dream on
Dreamin's all it's about



Mågen højt i luften, over byen, i nattens buldrende mørke.
Kulde omkring den. Mørke omkring den. Ensomhed. Stilhed
Kun vinden høres som den med enorm kraft preller af mod mågens vinger, og tvinger hele legemet imod tyngdekræften; til at holdes svævende. Der er fart på.
Venstre vinge svigter pludselig, og mågens hovede drejes i samme sekund lynhurtigt og forfærdet. Kursen går nu mod jorden. I lyset fra gadens lamper langt under den, glinser mågens venstre øje svagt, og udstråler dyb frygt.
Angst og adrenalin vælter som en naturlig reaktion ind over mågens hjerne, som et andet kemikalie eller virus.
Nervesignaler sendes ned gennem mågens krop, og alle muskler i kroppen anstrenges for at rette op.

Hvis noget nogensinde har betydet noget i mågens liv, så skal det vise sig nu. Alt hidtil fører til dette øjeblik i mågens liv; Alt vil have været ligegyldigt hvis ikke mågen får rettet op i løbet af få sekunder. For hvad betyder gode stunder, hvis ikke mågen kan reflektere tilbage på dem? Hvad betyder gode gerninger hvis ikke mågen kan leve til at opleve deres indvirkning?
 Mågen tænker over det liv den har nået at have på jorden. Steder den har set. Væsener den har gjort sig klog på, handlinger den har overværet, følelser den har følt, forurening og anden modgang den har skullet døjes med.
Mågen tænker på moder jord, de 6 milliarder forvirrede mennesker der render rundt og betræder den, og selvfølgelig alle de øvrige naturlige primitive dyr, der garanteret vil leve uanfægtet videre efter som om intet er sket.
Set heroppe fra, er livet sgu ikke så kompliceret, tænker mågen. At leve eller ikke at leve. Uden bevidsthed forstår du ikke et fravalg.
Kollisionen indtraf med over 60 km/t og i løbet af et splitsekund nåede mågen at opfatte nervesignaler der fortalte den at stort set samtlige af knoglerne i dens krop knustes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar