Pages

onsdag den 27. januar 2010

Schule:|

Emnet i samfundsfag i dag bød på noget virkeligt spændende. Det for mig bedste fag i skolen, samt et af de mest tankevækkende emner. Hvordan medierne påvirker politikerne. Jeg er allerede i gang med at skrive en tekst om emnet.

Men damn, i skolen var det bare så langtrukkent og kedeligt, forskellige grupper skulle på skift fremlægge om det, og de fortalte mest bare om ting de havde skrevet af fra vores bog.

De få emner der er spændende i skolen, er det emner jeg allerede har lært og beskæftiget mig med der hjemme? Er det muligt at de bliver fremstillet på en måde så de er spændende at arbejde med i skolen? I guess not.
It's up to the teacher, og der er mange elever der skal tages hensyn til.

For mig ville det være spændende enten at debattere emnet eller tage initiativ til at udtænke alternativer. Det her var bare.. indlæringsprocedure.

Så i skolen kan jeg få viden på en kedelig måde, så er det op til mig selv at arbejde ordentlig med det relevante andetsteds. Det blev bevist

YIAaa

Konvers når det er bedst.
Intelligens når det er bedst!
Jeg føler mig høj, Flyvende, jeg føler jeg kan klare alt. YES! perfekt! jeg vil opleve det.

Mennesket er simpelt at forstå og tolke. og vi er ubetydelige. Jeg er ikke hævet over mennesket, jeg er hævet over normer. livet er for kort til andet


og jeg skal op om 6 timer... det er onsdag i morgen. bliver nok en sur og trist dag :<

Gohnat

fredag den 22. januar 2010

onsdag den 20. januar 2010

Dårlig dag-

øv øv øv øv øv. i dag er en rigtig dårlig dag. min første RIGTIG dårlige dag på gymnasiet. er så træt at jeg ikke kan koncentrere mig om undervisningen. er irritabel, har ikke råd til kaffe, mine øjne svier.. jeg er halvsyg. jeg ved ikke hvorfor jeg skriver det her. men øv.

mandag den 11. januar 2010

Truth Revealed!

AHA! Nu ved jeg hvad ægteparret snakket om, mht indtryk og udtryk...!

Det er to stilperioder i 18 og 19 hundrede tallet som hedder impressionisme og ekspressionisme af de frenske ord indtryk og udtryk! og det er begreber indenfor kunst.

Så nu giver det hele mening, da ekspression udskiftede impressionismen,
"Der er for meget indtryk og for lidt udtryk"

søndag den 10. januar 2010

The secondary love

Jeg er midlertidigt blevet 'forelsket' i en livsstil. gad vide om det er en af de korte, eller en af dem der varer ved... forhåbentligt.
..og om jeg kan og vil ofre mig nok i sidste ende til at opnå det ..

onsdag den 6. januar 2010

A pirate of caribbean

jeg så pirates of the caribbean 3 her den anden dag.. Jack sparrow er bare så genial.

Norrington: And I half expected it to be made of wood. You are without doubt the worst pirate I've ever heard of.
Jack Sparrow: But you have heard of me.

Gibbs: So, we're setting out to find whatever this key unlocks.
Jack Sparrow: No. If we don't have the key, we can't open whatever we dont' have that it unlocks. So what purpose would be served in finding whatever need be unlocked, which we don't have, without first having found the key what unlocks it?

Jack Sparrow: You cannot let him near the chest, man, trust me on this. You can mistrust me less than you can mistrust him. Trust me.

Jack Sparrow: So what's your plan, then?
Will Turner: I row over, search the ship until I find your bloody key.
Jack Sparrow: And if there are crewmen?
Will Turner: I cut down anyone in my path.
Jack Sparrow: [turns to Gibbs] I like it. Simple, easy to remember

Jack Sparrow: Elizabeth!
[Turns to Gibbs]
Jack Sparrow: Hide the rum.

Jack Sparrow: Me? I'm dishonest, and a dishonest man you can always trust to be dishonest. Honestly. It's the honest ones you want to watch out for, because you can never predict when they're going to do something incredibly... stupid.

Will Turner: We're going to steal a ship? That ship?
Jack Sparrow: Commandeer. We're going to commandeer that ship. Nautical term.

PT

dobbeltmoralsk, uudviklet, humørskiftende

ideals

En sms på min mobil, skrevet før sidste indlæg, til mig selv. Den skal bare tilføjes til sidste indlæg..

" you know ideals. you know how to be. you know how you want to be. what is more important than being it, to pursue it?
Political, smart, fit, social. Live it out. how do you really want to talk with people? see different people, even though of what they are like. Dont bitch on the gym. be yourself, be yourself, be the good.

What is more important? isnt exactly that the current meaning with your life? "


idealer.. jeg må starte med at kigge indad, fra mig selv og ikke bare ud men ind mod migselv. Ikke fucking fra andre mig selv i den grad.
Hvorfor er der tendens til at gå mere op i hvordan folk opfatter mig, og hvordan jeg vil opfattes, end hvordan jeg opfatter mig selv, og vil være med mig selv.
For jeg tænker på det. Hvis ikke mht udseende, så mht væremåde. det må være min største fejl. Det at, sommetider sige kloge ting, ikke udelukkende for at hjælpe.
Fotografering er en trøst. Eksperimentielt. Der kan jeg tage billeder der giver mening til mig selv, uden at tænke på andres mening, eller bekymre mig om deres opfattelse af det.

jacob, hvis du læser dette håber jeg inderligt og venskabeligt at du vil tænke over det, og højst sandsynligt indse det hos dig, der efter min mening er en fejl. jeg ved ikke hvad jeg mere skal sige.
: )

tirsdag den 5. januar 2010

Personality split

"Engagement is a part of my own development, which i simply need to undergo. Culture, visions...
Is a part of the new me.
Theres so many wonderful personalities remaining unexplored.

So, what IS personality-quality? - at least its not silence, absence, and distance.

And whats exposure? - All imaginary! And now you might get a chance.. New possibilities. But be aware of affection, be aware of prejudices, and be aware of everything external..."
for myself.

And i pull out the question, "who am i", to be asked and reworked, once again. This time, though with a new reason, with new thoughts, and a new approach.

Jeg ved hvem jeg er.
Men hvordan skal jeg vise migselv?
hvad skal jeg vise af mig selv?
hvis man færdes i en flok der er helt anderledes... skal man indfinde sig?

for jeg har mest lyst til at tysse på folk. kigge surt på dem fordi de ødelægger min undervisning. jeg har mest lyst til at fortælle lærerne at de er utilstrækkelige. lyst til at fordybe mig i mine adbusters blade, og ikke snakke overfladisk, barnligt og åndssvagt med dem. jeg har ikke lyst til at være sammen med dem på den måde de er, men jeg ved ikke hvordan det skulle være hvis jeg skulle bestemme. jeg har været for meget sammen med yngre mennesker. jeg mangler inspiration. jeg er træt af pjat, irriteret over min egen utilstrækkelighed,
jeg tror problemet er at jeg ikke kan lære noget om folk, når jeg udmærket ved hvordan de er. jeg ved præcis hvad de vil sige. jeg savner intelligens. jeg savner folk der kan vise mig hvordan man skal være uden at være... SÅDAN.

igen så ved jeg ikke om jeg skal betragte min nye klasse som option A: en social udfordring ligesom alle de andre gør. et sted man kommer for at se sine venner, og DESUDEN have undervisning...
eller betragte det som option B et sted jeg kommer for at lære noget... og det gør andre også, men jeg behøver ikke involvere mig i dem. hvem siger at det sociale behøver fungere og være aktivt i en klasse :/ (hør lige hvor sur jeg er.) jeg har masser af gode venner, og hvad hvis jeg ikke har overskud til at finde potentialer i flere personer, som der som udgangspunkt virker sølle? jeg skal bare holde ud til jeg kommer videre, på uni eller noget andet, hvor folk er mere modne.

Men i det mindste har jeg én inspiration, når jeg nu vælger option B, som jeg tror allerede har gjort. Jeg har mine idealer at følge! en måde at arbejde fremad mod. adbusters. jeg vil være en ny mig. jeg vil bruge tiden at udarbejde migselv. træne min forsømte krop. gå op i den forsømte skole. gå op i den forsømte politik og stå inde for de forsømte principper jeg sølle nok påstår jeg indehaver. Se verden så kritisk som man bør, og lære at argumentere for det. jeg mangler også en del personlighedsudvikling. jeg kan gennemføre det alene. men jeg kan mærke det påvirker visse forhold. jeg må have mit videokamera, udvikle mig, få styr på mig den vej.

Og i morgen vil jeg så tage i skole, smile til folk, tale med dem om overfladiske ting, fordi det skal jeg for at lære dem bedre at kende. På fredag vil jeg tage til gymfest, drikke mig stiv, fremlægge migselv og sider af mig selv jeg ikke har lyst til, overfor usympatiske mennesker, være barnlig og irriterende og have det godt med det.

Does the tomorrow brings the change, when it wasnt so bad at all`?

written for the sky

"I wanna write for the sky.
Its epic.
Really.
It tells its story. its deep, its mysterious,
its like a fairy tale.
its frightening.
its great.
Deep. Like an ocean.
Like a surrealistic painting of a far planet.
it's the march of the dead.
Simply heavenly.
this sky'layer' is so fucking huge! like you can walk it......"


written by magnus on his phone, supposedly 28. of dec, supposedly at 8 in the morning ,
while not having any sense of time, being partly drunk, and not been sleeping for 18 hours. thats how i recall my state, anyhow.

mandag den 4. januar 2010

stylish inspirational

" Today the girl who sits next to me in our 8 AM history class walked in with naked feet. I don't know what her reasoning was, but i liked that she was making a statement of some sort.
She intrigues me. She holds her hair back with a pink breast cancer headband.
Sometimes she brings food into class; her idea of breakfast is a bag of sliced cucumbers and an organic nectarine. While the professor lectures, she hides an issue of The Week beneath her notebook, periodically coughing to smother her giggles. I see her on campus, sitting on the generally-vacant wooden benches, watching people pass in the same distant, pleasant way one watches a feel-good film.
She doesn't exactly keep her distance from the rest of society, but she doesn't seem to rely on it and she doesn't seem to need to get involved either. "
xx

søndag den 3. januar 2010

About Gymming

Hvad er gym? et fucking anstalt hvor man skal uddannes! ikke en forlængelse af folkeskolen, en eller anden social kreds med tilhørende undervisning som beskæftigelse. So why care about getting into a new class, with new people ? They are there to learn, not to judge or evaluate you. in there, you can get more satisfying lecturing, increase you knowledge in more efficient and fun ways. and thats whats its about isnt it..? where do you put the counting content of your life?

Thats how i like to think about it.


Does the tomorrow brings the change, when it wasnt so bad at all`?

Genskrevet: Kun i mit hovede

På perronen legede børnene helt ude på kanten, da toget var faretruende tæt på.

Lige efter bogen, så det var helt surrealistisk. En af dem kunne sagtens falde ned på skinnerne. De stillede sig helt ud på kanten og lænede sig frem, for bedre at kunne se det indkommende toget. Noget appelerede kraftigt i mig om at gøre noget, råbe noget til dem. Men af en uforklarlige grunde var jeg lammet. Det var jo en udflugtsklasse! Der måtte jo være nogen der havde ansvaret for dem, som jeg ikke lige umiddelbart selv havde lyst til at 'krænke', ved at betvivle deres ansvarskompetencer.

Men da toget var omkring 30 meter væk, og stadig i høj fart, råbte jeg til børnene. Mit råb blev dog godt og grundigt kvalt, dels i larmen fra togene, børnenes leg, og fordi en kvinde bag mig havde gjort akkurat det samme som mig, men i modsætning til min, skar hendes stemme igennem. Hun råbte, eller måske nærmere skreg højt til børnene, at de skulle gå tilbage mens hun gjorde et udfald mod dem. I næste sekund dyttede toget med en meget høj lyd, da det rullede ind på perronen.

Børnene indfandt sig, modererede deres udfarethed, og gloede på kvinden åndsfraværende og upåvirkede. Straks gjaldt det dem kampen om at kunne komme ind i toget før de folk kunne komme ud.

Jeg sætter mig ind i regionaltoget, og en anderledes stemning overvælder mig. Anderledes end alt det som jeg er vant til i hvert fald. En anderledes duft rammer mig, og min hud sanser forandret lufttemperatur og fugtighed.

Der bliver stille i toget, som børnenes infernalske larm liniært afdæmper og fortager sig, som de søger mod andre kupéer.
En pige, på omtrent min egen alder, sidder på det første venstre firemandssæde i kupeen jeg træder ind i. Hun hører musik, mens hun er er dybt forgabt i at lave sine lektier, bøjet indover dem. Jeg overvejer at sætte mig ned overfor hende, og snakke med hende. Men hun er jo så travlt optaget, og jeg vil ikke forstyrre hende. Hun er køn. Hun havde ikke opdaget at jeg havde standset op og efterhånden stået der i adskillige sekunder. På sæderne overfor hende er der fyldt op af ældre mennesker, og jeg vælger at gå videre. Mine øjne 'scanner' diskret de næste to sæde-blokke. Til venstre sidder en kvinde med ryggen mod mig, jeg indtager pladsen overfor hende.

Kvinden overfor mig virker uinteresseret i sin nye medsidder. Mistænkeligt uinteresseret synes jeg. Hun er meget 'typisk' køn, en 'moden' kvinde i sin bedste alder. Der er noget umiddelbart sexet over hende, hendes tøjstil og kropsbygning. Jeg fornemmer en slags 'spænding' fra hende. Som om hun har sin opmærksomhed rettet mod mig, uden at ville vise det. Måske er det intet. Men jeg har stadig ikke fanget hendes blik.
Hun virker stadig uinteresseret da jeg samler hendes efterladte avis fra bordet mellem os op, og igen fornemmer jeg noget. Det er som om hun kigger når jeg ikke gør, men på ingen måde ser jeg det. Er det ren indbildning? Jeg slår avisen op, og det slår mig pludselig at den er på svensk. Hun er åbenbart svensker. Det er jo også et regionaltog. Det må more hende at jeg prøver at læse i hendes svenske avis.

Hendes parfume er meget tydelig. Jeg vælger at læse den svenske avis uden en anmærkning. Måske for at nedbryde den fremmedhed hos hende som man altid føler når man er udenlands. Mon ikke hun føler sig mere 'velkommen' i landet, når en random gut læser hendes svenske avis uden anmærkninger? Som at det nedbryder forskellen, kløften mellem os.


Efter lidt tid med svenske fraser, skæver jeg op på landskabet som flyder forbi hurtigere end normalt. En hus, og en stemning toner pludseligt frem. Et smukt hus i skoven, som vi kører igennem, med en lille have med et æbletræ. Der er meget fugtigt, græsset, æbletræet, og de røde kinder på de små børn i flyverdragter der står i haven. Den ene svinger benet og med sin gummistøvlebeklædte fod sender det en plastic fodbold få meter frem mod det andet barn. Som et kort klip for min nethinde. Det varede få sekunder.

It felt like i've been there.


Da min tid er kommet, og jeg skal af toget, standser jeg igen op ved pigen der laver lektier, for nogle få sekunder. Denne gang får det hende til at kigge op, og direkte øjenkontakt etableres.
Så gik jeg videre.