Pages

søndag den 26. december 2010

Glimt

"Jeg vil altså være stjernerytter når jeg bliver stor" gentog Naya, selvom hun godt vidste at det ikke nyttede noget. "Jamen det er alt for farligt, min kære. Desuden er det alt for tidligt at spekulere på den slags ting for dig. Du må vente til du bliver ældre" fomanede hendes far hende om, uden at lyde særligt overbevisende. Han var stoppet op for en kort stund ved en bod på det lange udendørs marked, men hans greb om pigens hånd forblev fast. Det var mørkt, og stjernerne og de tre nærliggende måner lyste tydeligt. Pigens ansigts formørkedes, fortrak sig i en alvorlig og beslutsom mine. Hendes blik vendte sig mod jorden, så hendes rottehaler nu stak direkte op i luften. Sådan stod hun for et øjeblik og kiggede meget, meget ondt ned på den uendeligt beskidte jord. Hendes øjne var blanke og ufokuserede, hendes tanker et andet sted. Det gav et ryk i hende da hendes far genoptog sin vante gang uden hensynstagen til den lille piges korte ben. Højt oppe over dem på himlen sås lange røde flammer der snørklede sig over himlen i et hav af umonotone mønstre.



__

"Permission [Seek and destroy]; AQUIRED."
X-312 maste sig igennem den travle pøbel på gaden med retning mod sit flygtende mål; et pjusket udseende lille pelset væsen, i ført en rød kutte.
"Target not in line of sight; probability percentage; [Clear Shot]; too near 0.0%; denied admission to proceed sustained."
 Den nu løbende robots bevægelser var stive og foregik i ryk, dog var de umådeligt præcise, utøvende og vedvarende. Den metalliske lyd fra robottens led og metalføder der trampede i sandet, trang let gennem dagligdags-støjen på gaden. I et splitsekund kom et frit hul i den tykke mængde af de forfærdede væsener på gaden, mellem forfølgeren og dets mål. I dette splitsekund gik følgende impulser gennem robottens elektriske omkredssystem; " [Clear Shot]; Probability 95,4%; Permission to launch [Right] V-1; AQUIRED; Launching system; Coordinate X11101X1 ", og pistolen monteret på dens skulder affyredes. Titaniumsprojektilet gennemborede et splitsekund senere det lille væsen, som brutalt  blev slynget til jorden ved impacten. Projektilet havde ramt inderlåret lige over hovedarterien, fortsatte uhindret videre på den anden side, og borede sig dybt ned i sandet.

__
Den gamle troldmand Ivan, kiggede ud af vinduet i sit høje tårn. Under ham strakte der sig et stort frodigt skovfuldt landskab så langt øjet rakte, og i horisonten kunne man ane disede bjergtomme. Han sad og grundede lidt over, hvad han egentlig havde opnået i årene der var gået, og hvad meningen med tilstedeværelsen og det hele var. Traf han mon de rigtige valg? Disse tanker gjorde han sig meget. Var der en mening med alle disse prøvelser? Ivan var en respekteret mand, specielt æret i Skovtinget i hvor han regelmæssigt mødtes med skovens mange væsener og drøftede deres interesser. Normalt var han iført sin elegante og store sorte fløjlskåbe med mørkegrønne kanter. Men ikke i dag. I dag sad troldmanden iført underbukser, sokker og natbluse, og kiggede altså ud af vinduet, med et lettere nostalgisk ansigtsudtryk. Selskab var der alligevel ikke noget af, så hvorfor besvære sig med tøjet. Luften var så stille som man kunne forestille sig den, på denne varme dag. Det var tidligt på formiddagen, men vindstille og man hørte ikke lyden af et dyr udenfor. Det føles som om, at tiden er gået i stå, tænkte han. Nogle gange ønskede han faktisk at tiden gik lidt hurtigere, det måtte han indrømme. Netop da han var nået frem til denne ærgerlige indrømmelse, følte han det. Luften begyndte langsomt at fyldes af spænding, mere og mere, til luften nærmest til sidst dirrede. På en gang blev han kvalt men han kunne sagtens trække vejret. Det føltes som en kraftig kraftudladning,  eller en form for trykbølger der var konstante, og det var klart at disse udsprang fra et bestemt punkt. Den gamle mand drejede sig forvirret rundt, og hans øjne scannede hurtigt det roddede lokale, som var fyldt med gamle alkymiske sager og pergamenter. Hvad kom det dog fra? Midt i rummet stod en lille pyramide-formet krystalfigur, og det sprang ham hurtigt i øjenene at den nu var begyndt at ulme kraftigt rødt, og det var nu også tydeligt at det var herfra at energiudladningerne udsprang fra. Troldmanden farede op, og den eneste mine der var at spore i hans ansigt nu var en lettere genkendende bekymrethed. Han luntede tværs over gulvet så hurtigt hans hjemmesutter kunne bære ham, og med begge hænder solidt fæstnet på hver side af krystallen, stirrede han nu med opspilede øjne intenst ned i den nærmeste af pyramidens fire spejlblanke vægge.

Nutz
25/12/10

tirsdag den 21. december 2010

Passivitet

Mærkelige tanker, nedslåethed.. slår mig ned... gennembanker mig.
Jeg har indset, at jeg bare ikke vil indse min skæbne.. det er jo sådan her det skal være

Sommetider er det nogle relativt uforståelige ting man virkeligt har brug for at skrive på sin blog ..





Jeg finder denne video ret fed fordi den er baseret så meget på hans stemme. Der er lidt klaver indover, noget fed bas-effekt osv, men stemmen trænger igennem, og han synger godt. Synes også videoen er interessant, noget i dén stil jeg selv har tænkt på at operere i.

Aner ikke om han er kendt eller udbredt, da jeg søgte på hans navn kom der først og fremmest en amerikansk baseballspiller frem .. jeg fik bare kastet linket til denne video i hovedet et random sted på nettet ..

tirsdag den 14. december 2010

Jeg skulle have været skuespiller

Jeg skulle have været skuespiller. Jeg har altid tænkt det, været forundret over det, men aldrig rigtig gidet gøre noget for det. Måske har jeg ikke turdet. Min passion for fotografi har også sat mig på den anden side af kameraet.

Jeg tror man lærer en helt masse gode ting af at spille teater/drama/skuespil. Jeg tror at det vil fremme en del personlighedstræk.
Man får lov til at afprøve vidt forskellige personligheder, og dermed bliver man tvunget hele tiden til at tage stilling til hvorvidt man kan lide sin rolle eller ej, og derfor får man et usandsynligt nuanceret perspektiv på forskellige personlighedstræk og væremåder.
Man bliver uundgåeligt konstant mindet om, at der er noget andet indenbag folks ydre. Det nedbryder fordomme, og man lærer i høj grad også at se, hvilke barrierer man selv har oppe.
Man lærer at åbne sig selv, blotte sig selv på scenen, og blive vant til dette. Opleve hvordan man kan blotte sig. Man får en utroligt god selvkontrol, kropsudstråling, og kropssprog. Det skal man bruge på en scene.
Man får kontrol over sit temperament, fordi man bliver nødt til at simulere stort temperament ofte.
Man får en utrolig mængde anerkendelse fra publikum, hvilket vel styrker din tro på dig selv.
Man lærer at bedrage og snyde folk, og være god til at lyve. Jeg ved ikke om det er en 'god' egenskab, men den betager mig i hvert fald rigtig meget. Jeg synes det er så spændende at prøve at se hvad man KAN bilde folk ind, hvis man siger noget overbevisende nok. På en måde finder jeg også denne evne uhyggelig somehow.
Udover det, så tror jeg at en skuespiller generelt har en arbejdsplads med det fedeste sammenhold, entusiasme og mange ildsjæle. Man kan vel også diskutere, om man også bliver en bedre 'historie'-fortæller... Det er en måde for mange kunstnere at udtrykke sig på

Jeg har det indtryk, at de fleste folk jeg selv kender der er inde i skuespil, virker til nogen grad åbne, afklarede, og hvilende i sig selv. (afslappede at være sammen med og snakke med. ikke behov for at gøre opmærksomme på sig selv.)
hvilket netop passer godt til det jeg synes man lærer.

Peter mygind der medvirker i 'Borgen' som den virkeligt onde og sleske fyr, siger at han får udtalelser fra folk på gaden om at de bare ikke bryder sig om ham. Det synes jeg er fedt. Folk kan åbennbart ikke rigtig finde ud af at skelne. Det giver simpelthen ikke mening for hjernen :b Selv griner han af det.


Skuespillere lærer deres karakter/rolle at 'kende'


For lige at komme med et eksempel på det med at 'afprøve personligheder'..
 I forbindelse med Borgen fortalte de at Sidse Babett Knudsen læser sit manuskript (som er i konstant udvikling) igennem, og hvis der er noget hun ikke synes minder om hendes karakters opførsel, så ringer hun til manuskript forfatterne og får det ændret.. Hun kan simpelthen bidrage med noget som de ikke kan. Hun har stået i rollens sko.

Jeg tænker også på for eksempel Kim Bodnia's roller bla. i  "I Kina spiser de hunde" (Udmærket film btw). han spiller dem virkeligt overbevisende. Han kan virkelig virke som en kold skid. Den måde han taler, ja selv hans mindste kropsbevægelser... Virker voldelige og ligeglade. Jeg er sikker på at han også har 'stiftet' bekendskab med sine karakterer. Da jeg så ham i programmet "stjernerne på slottet" havde jeg, et eller andet sted forventet(gættet på) en 'rå' eller 'reserveret' type,  hvilket han bare overhovedet ikke var.
Jeg greb mig selv i at have en fordom. ligesom i peter mygind eksemplet. Fedt.



Respekt til folk på scenerne verden over. :)

28/11 (efter skole-musicalen)

Hunter

I yearn for simplicity..fragility, beauty..
 this very moment.

Compensation
I experience a special kind of sorrow

I have realized a thing or two
These two hunts are.. damaging

I am suppressing feelings.
Is this too, possible to deny?


What is temporary satisfaction really?


..
What are your priorities dear mr. Nutz? ´


28/11 10