Pages

søndag den 28. juni 2009

Boing Boing






Vi er på vej til dig, festivaal!

Hegnet dernede på ROCK-KILDE FESTivallen blev sgu væltet lørdag aften :>

Now, what ai expect Roskilde to beh:

Druk, essen, sleep, party, druk, chill, druk, hygge, koncerter, druk, socialisering, druk, bryde grænser, møde mennesker, æde noget fråderen, chill n' sleep, og så bliver der vist også plads til lidt mere druk ;) Nu får vi at se hvor længe de 72 medbragte øl holder, det var ikke tilstrækkeligt sidste år. xD

Bare ærgerligt at jeg skal arbejde mens der er noget af musikken. Men whateverh. Gratis fråderen økomad + gratis armbånd.. Og en minipause fra drukken bliver vel også tiltrængt. Hvis jeg bruger 300 på mad indtil mit arbejde åbner, så koster det kun 500 med øl, alt i alt for mig :)

Det er den fedeste oplevelse! Har været der de sidste 2 år også.. Det er et for chilleren hippie-sted jeg skal arbejde med de flinkeste menschen. (:

A school worth a thought

Længe leve, DaS du kære.- Im out. Held og lykke til dem der fortsætter på denne guddommelige skole. Forhåbentligt vil de få lige så meget ud af den som jeg har gjort =)

Salute!

torsdag den 25. juni 2009

En særlig tak

Alt det med sanserne, er jo filosofi. Det minder mig om at jeg engang sidste år skrev en filosofi selv. Budskabet med den var at takke verden for at den eksisterer, og at jeg eksisterer, og at tingene i sin elendighed dog er som de er. For mig. Jeg fyrer den lige:

______________________________________________________


Det stærkeste, det ædleste, det mest gådefulde, mystificerede, mest spændende og sværeste består i simpelt nok at finde din mening med dit liv, og hvordan du vil leve det i harmoni med dig selv. Tak til Siddhartha og Dan Túrell. - Magnus Berg-Pedersen


Livet består af valg; du er et produkt af de valg du træffer” - Magnus Berg-Pedersen


En særlig tak


Jeg vil gerne sige tak for at have fået et liv, i mit hovede kunne jeg ligeså godt ikke have været her. Hvor var jeg før? Hvorfor kom jeg lige præcis her? Jeg ved det ikke, jeg vil dog sige tak. Tak for alt, og en særlig tak...


Tak til hjernen. Som den er, så mystisk. Så umådeligt genial, og overlegen, dog kan den ikke regne sin egen virkemåde ud.


og valgene. Valgene som ingen tænker over er der, men som former hvert sekund af vores liv.


og folket, folket og verden. Det er dem som danner det der er, ikke at det er der, men måden det er der. Men er det godt, som det er? Nej vil mange mene. Men hvis det var anderledes havde du ikke læst dette nu


og gåderne, og mystikken, som evindeligt vil være der efter behov, stort og småt. Det holder nogen i gang, mens det holder andre tilbage, det er unikt, og kan frembringe den største intelligens


og sproget, sproget der ændrer sig selv og former os andre.


og undrenen, spekulationerne, som konstant ligger i baghovedet på folk, og bliver fortrængt fordi folk er ligesom ”huleboerne”. De kvæler dem der skiller sig ud og opdager noget nyt. Undreren (filosofien) har desuden skabt tanken om huleboerne, huleboerne har aldrig eksisteret, ligesom...? (Læs platons lignelse for bedre forståelse)


og sanserne, for at indhylle os i tryghed. Sanserne opfatter overfladerne omkring os, og vi sanser os frem til en verden som vi tror på, indordner os efter og bliver trygge i når vi har lært den at kende.

Sanser = overfladiskhed

Overfladiskhed = tryghed.

Sanser = tryghed...

Sanser = afløb/formidling

For hvad der er i ideernes verden bliver gjort til udtryk gennem tale og udseende, fordomme.


og uretfærdigheden. Som man stræber efter at kvæle den, rykker den længere ude af rækkevidde. Som jeg prøver at beskrive det her:

Mens du uretfærdigheden stræber, flere uskyldige den dræber.”

Uretfærdigheden er kvælende mod de knælende” :D

Uretfærdigheden har dannet bund i den vestlige verden. Hvad kan jeg andet end at observere, takke, og fortsat bestræbe den?


og troen. Troen på det gode, troen på at du har det godt i morgen.

Troen på det fuldkomne. (Tak til Descartes.) Tak, tro, for at du bringer håb til så mange mennesker. Du vil altid eksistere så længe der er mennesker.


og dyrene. Naturens stumme talerør. De er som der skal væres, og fortabes mere og mere til det unaturlige. Det unaturlige?

-> Hunde i snor, og fugle i bur.

De står og viser os hvor gale vi er, intet fra dem vi ser.


og længslen, længslen efter det du sætter pris på, den gør at du faktisk sætter pris på det.


og sorgen, som kan bringe usigelige ting frem i folk.

- og kunsten som er noget ”usigeligt” der er blevet frembragt


og solen for at være til, for at være loyal og til at regne med, i modsætningen til oliesheikerne og den nærmeste købmand.


Tak, tak til passionen, lidenskaben og ambitionerne som driver folk


og de kloge mænd for at give os andre indsigt


og alkoholen, og småligheden, og egoismen, og grådigheden og sadismen og og nydelsen, og rusen, og magten, som alt er en del af det jeg kender verden som.


Magnus Berg-Pedersen

17. august 2008



onsdag den 24. juni 2009

Jeg sanser

Sanserne... De fleste tager dem for givet. For mig er de det at leve. Gennem sanserne bliver jeg bevidst, om livet der udspiller sig. Jeg er bevidst om at der sker noget omkring mig. Uden sanserne ville jeg ikke kunne se eller høre noget, ikke kunne lugte eller smage noget. Så ville jeg nok ville være i tvivl om jeg levede ..

At undvære en sans:
Jeg ville have det ufatteligt svært med det. Nogle gange spørger folk om hvilken sans man mest nødigt ville miste. Maria svarer hørelsen. Hun elsker lyde, og ville ikke kunne undvære dem. For mit vedkommende er det synet. Tit fordyber jeg mig i ting, og studerer det og forbløffes så meget af det, at jeg ikke ænser lyde og dufte omkring mig alligevel. Og verden.. Jeg ville ikke gå glip af synet, af vor jords natur som jeg er bevidst om at jeg er en del af. Men hvad er bevidsthed? Hvordan ved du at du er levende, og ikke i en form for Matrix? Du ved du er dig, og ikke en anden.

- Men hvis du dør? Er det så dig der bliver til et nyt liv, eller forsvinder du simpelthen? Og hvis man tog din hjerne og erstattede den med en anden persons.. Ville personen så leve videre, med din hukommelse og færdigheder, eller ville det være dig der havde kontrol over personens krop? Jeg mener, hvad er det der bestemmer at det er OS? Et center i hjernen?

Det er underligt..

Lugtesansen: Den er forbundet på en mystisk måde med vores hukommelsescenter. Oplevelser knyttes til dufte. Engang jeg var i Lejre, i et middelaldercenter. Der kan man enten kigge på masser af fund fra gamle dage, eller man kan bo der i en uge som et stenaldermenneske, og så kan andre mennesker komme og kigge på hvordan man lever.

Det gjorde min familie, sammen med nogle venner af familien. Vi var jernaldermennesker. De har lige akkurat opfundet potter og pander osv. Det var sygt fedt, Vi lavede selv havregrød, og brød osv. tror jeg var under ti år gammel.

men i hvert fald, så kommer jeg somme tider til at tænke på dengang, fordi at dufte minder mig om den tid. Blomster, krydderier, tjære, jern osv.


Power to the Scent
Her den anden dag havde Maria ikke mere parfume tilbage, så hun blev nødt til at begynde at bruge sin anden, hendes gamle. Det var den hun havde på da jeg var sådan.. forelsket i hende. Hold kæft det var underligt!! Virkelig,Virkelig. Jeg blev tryllet væk, tilbage til vores tur til Riga lige efter jeg havde lært hende at kende. Det frembragte forskellige følelser. Får mig til at huske mit humør og mine følelser. Mindede mig om ærefrygt, og den der nysgerrighed og længsel. Specielt.

Og det minder mig filmen Perfume, en rigtig god film dog med en haltende slutning. Den burde alle tage og se. På to linier beskrevet, handler om en dreng med superlugtesans der vil bevare folks kropslugte og lave parfume af den. Han vælger at dræbe dem først.


mandag den 22. juni 2009

torsdag den 18. juni 2009

Photography







Damn, Mc Nutz loves zeh photography, this assistent o' human memory. The ability to freeze a moment, a splitsecond, the time in space where things happens unattended. The fact that you can keep moments, preserve tunes. The ability to present situations in the way you like it, even the way you see it. Insight in opinions, and view on life and whatever else; your imagination is the limit.

At spise

Det er sjovt at tænke på. Til morgenmad spiser jeg tre gange så meget som en inder, til frokost det dobbelte af en afrikaner, og til aftensmad det samme som en nepalisisk munk sikkert spiser på en uge. Desuden spiser jeg slik ind i mellem måltiderne der giver mig det tilsatte sukker jeg burde få på en uge.

En jeg kender, han spiser sig aldrig mæt i alle måltiderne. Han sagde til mig at han troede på at mennesket var opbygget biologisk til at der kunne gå langt tid imellem hvert måltid, så kroppen gjorde dig så sulten at man var nødt til at spise mere end man egentlig kunne når man fik mad. Men i dag får vi alt det mad vi kan æde og mere til, og æder os propfede til hvert måltid.. og så oven i købet i klam mad, ikke bare det klammeste mad, men endda MC Donalds mad! Det er jo uden for skalaen!


Synes lige i skal se den HER video featuring en 4 år gammel pommes frites der ikke er blevet nedbrudt...!?

Deres mærklige teori er at hvis det ikke kan nedbrydes i naturen, kan det så nedbrydes i kroppen, eller bliver det bare i kroppen? :0 - jeg synes bare det er fuckin' klamt.

Har spist derinde 1 gang. Now been there done that.

Never gonna set my foot there again.

Skulle forresten hilse og sige at han stadig har det fint, og det altså ikke er et udtryk for spiseforstyrrelser :D

Kærlighed i stort og småt

Eftersom det er et stort emne synes jeg lige det kræver lidt mere opmærksomhed :D

Engang, et random sted på nettet, faldt jeg over en gut der sagde det her:

"YOU KNOW WHEN YOUR IN LOVE.... there is no mistaking it....... but watch out for lust.... its a trick... you dont love them....you love the idea of them. and that goes very quickly. happy hunting, there will be tears lol."

Jeg har faktisk tænkt over dette meget. Meldt mig uenig med udtalelsen, og derefter genovervejet den. På en måde kan jeg ikke lide at definere følelser indenfor kærlighed, fordi det er så meget mere nuanceret end man kan sætte ord på... tror jeg. Det er i hvert fald gået op for mig at der er en masse ved emnet man ikke kan forklare ved at tænke rationelt. Jeg synes godt man kan tage fejl af kærlighed. Hvad er det nu lige man føler? Og bør man overhovedet tænke over det?

På den anden side synes jeg det er et meget spændende emne at tænke på. ER der forskellige former for kærlighed? jeg mener - ud over at der er næstekærlighed, familiekærlighed og kæreste-kærlighed...

Jeg snakker selvfølgelig om Kæreste-kærligheden. Denne fyr taler om Lust, altså direkte oversat Lyst. Vi kender det vel allesammen. En følelse der bla. bliver forstærket af alkohol. Andre ord kunne være: Betagethed, Tiltrækning, Liderlighed

Kan man kalde det overfladisk kærlighed? Det er vel det man oplever når man knepper en midaldrende ung på en bar en aften, et såkaldt one-night stand .. og ikke nødvendigvis ser det specielle ved personen næste dag.. under alt makeuppen, det fedtede hår, eller uden alkoholens påvirkning.

At have et crush på nogen, at kunne lide nogen, at elske nogen, at være forelsket.

Det er begreber der bliver brugt indenfor kærlighedssnakken. Folk snakker jo faktisk om kortvarige forelskelser og forelskelser der går over. Men er det nu også det? Er det rigtig kærlighed de har mærket, kan man spørge sig selv om?

Forskellen på at elske nogen, og være forelsket i nogen

Spørgsmålet om forskellen stiller jeg kun mig selv af én grund. Jeg havde en oplevelse på et tidspunkt hvor jeg var fuldstændig væk i en pige. Tror man kan sige jeg var meget forelsket. I en weekend lavede jeg ikke andet end at sidde på mit værelse, glo på min computerskærm mens jeg hørte forskelligt musik jeg fandt smukt. Det var en speciel oplevelse for et forholdsvist rationelt menneske som mig. At mærke at følelserne begyndte at sætte fysiske mærker på mig. Jeg kunne fx ikke spise så meget, selvom jeg egentlig gerne ville.
Anyways, det gik over efter ikke vildt mange dage.. og sidenhen har jeg ikke følt det samme. jeg har elsket en pige meget højt, men jeg har ikke villet kalde det forelskelse, for hvad skulle det så være jeg oplevede i den weekend?
Hvis jeg ikke havde haft den følelse dengang, tror jeg at jeg ville være overbevist om at jeg var forelsket i efterfølgende situationer.

På en måde, er det vel ikke for godt at tale så meget om den der ophøjede kærlighed, forelskelsen.

Folk hører om andre folks forelskelse, og går så og venter på at det bare kommer til dem også.
Jeg tror det er forkert. Et forhold er i bund og grund hvad man gør det til, og en person er så interessant som man ser vedkommende som.
Ligesom folk ikke bør kigge på rollemodeller indenfor mode og udseende, bør man ikke tænke på forelskelsen som den eneste rigtige måde at opleve kærlighed på.
Min pointe er at forelskelsen ikke behøver at være der for at man kan have det godt.

Et forhold er ekstremt subjektivt og det er det dejlige ved det. Man er to til at finde ud af at forme sit forhold som man vil. Hverken flere eller færre. For mit vedkommende har jeg på en eller anden måde fremprovokeret kærlighed, ved simpelthen at lade mig betage af folks kvaliteter. Indse det specielle.
Modsat har jeg sjældent formået at dæmpe kærlighed. Det er op til tiden.

Jeg har stadig mange tanker om emnet, men de kommer ikke nu.

MC NutZ' umiddelbare konklusioner :P

- Følg din umiddelbare intuition, gør det der føles bedst. Se det bedste i folk og tag udgangspunkt i det.
- Lad være med at tro at du kan komme til at elske nogen hvis du ikke kan mærke det naturligt.
- LEV LIVET - oplev kærlighed frem for at tænke og snakke om den. Du er som udgangspunkt uforpligtet, fri og bør tage problemer og glæder som de kommer.
-Hvis du ikke tør konfrontere kærligheden, så indse det og udarbejd det. Ikke skyde skylden på andet.
- Hader at sige det, men vær dig selv.
- Lad være med at blive bange for kærlighed. Det eneste man kan miste er vel i tilfælde af ulykkelig kærlighed. Tjek ud, og få en fornemmelse af hvordan personen du har øje på har det med dig, inden du får for høje forventninger.
- Husk at tage hensyn til folk. Det indebærer en eller anden form for ansvar at være sammen med folk, i tilfælde af at du kender dem.
- Hvis du afviser nogen, så giv plads til at de kan være sure/vrede på dig uden at du reagerer på det. Det hjælper dem til at skubbe dig fra sig så de kan komme videre, og det går som regel over.
- Sæt altid krav til din personlige etik frem for æstetik
- Husk på at kærlighed i tilfælde ikke kan blive sat ord på.


Kærlighed er et af kroppens 'grundbehov'. Vidste i at :

- Babyer dør hvis ikke de bliver rørt eller får fysisk kontakt indenfor et par uger, selvom de stadig får masser af mad og ilt og varme? Det synes jeg er ret vildt. De er afhængige af omsorg. Desuden har vi et gen der gør at babyer ser søde ud/vi synes de gør det. For at højne chancen for at man vil tage sig af dem.

- Ligesom menneskeracen ville være uddød hvis vi ikke havde udviklet lunger til at trække vejret, ville vi være uddøde hvis vi ikke følte kærlighed/lyst til hinanden. Måske er det derfor at mennesket har udviklet det? :) Mange nægter

Det at blogge

Det er underligt. For det er det jeg gør hele tiden. Jeg gør det bare i mit hoved, og ikke på et papir. Jeg har sgu altid tanker om stort og småt, for det meste rationelt opstillet, og jeg går egentlig ud fra interesserer andre folk også.

Indtil nu har der været et episoder hvor at det er blevet for kompliceret for mig. I de situationer skriver jeg mine tanker ned, det gør det hele lettere at overskue. Fx har jeg på min computer 27 siders skrift omkring mit forhold til Maria. Det var kompliceret at rumme i hovedet. Nu har jeg i hvert fald lavet den her blog, for min egen skyld. Har ikke forventninger om at nogen kommer og læser den, men feel free, det kunne være hygge :D