Hvad er gym? et fucking anstalt hvor man skal uddannes! ikke en forlængelse af folkeskolen, en eller anden social kreds med tilhørende undervisning som beskæftigelse. So why care about getting into a new class, with new people ? They are there to learn, not to judge or evaluate you. in there, you can get more satisfying lecturing, increase you knowledge in more efficient and fun ways. and thats whats its about isnt it..? where do you put the counting content of your life?
Thats how i like to think about it.
Does the tomorrow brings the change, when it wasnt so bad at all`?
søndag den 3. januar 2010
Genskrevet: Kun i mit hovede
På perronen legede børnene helt ude på kanten, da toget var faretruende tæt på.
Lige efter bogen, så det var helt surrealistisk. En af dem kunne sagtens falde ned på skinnerne. De stillede sig helt ud på kanten og lænede sig frem, for bedre at kunne se det indkommende toget. Noget appelerede kraftigt i mig om at gøre noget, råbe noget til dem. Men af en uforklarlige grunde var jeg lammet. Det var jo en udflugtsklasse! Der måtte jo være nogen der havde ansvaret for dem, som jeg ikke lige umiddelbart selv havde lyst til at 'krænke', ved at betvivle deres ansvarskompetencer.
Men da toget var omkring 30 meter væk, og stadig i høj fart, råbte jeg til børnene. Mit råb blev dog godt og grundigt kvalt, dels i larmen fra togene, børnenes leg, og fordi en kvinde bag mig havde gjort akkurat det samme som mig, men i modsætning til min, skar hendes stemme igennem. Hun råbte, eller måske nærmere skreg højt til børnene, at de skulle gå tilbage mens hun gjorde et udfald mod dem. I næste sekund dyttede toget med en meget høj lyd, da det rullede ind på perronen.
Børnene indfandt sig, modererede deres udfarethed, og gloede på kvinden åndsfraværende og upåvirkede. Straks gjaldt det dem kampen om at kunne komme ind i toget før de folk kunne komme ud.
Jeg sætter mig ind i regionaltoget, og en anderledes stemning overvælder mig. Anderledes end alt det som jeg er vant til i hvert fald. En anderledes duft rammer mig, og min hud sanser forandret lufttemperatur og fugtighed.
Der bliver stille i toget, som børnenes infernalske larm liniært afdæmper og fortager sig, som de søger mod andre kupéer.
En pige, på omtrent min egen alder, sidder på det første venstre firemandssæde i kupeen jeg træder ind i. Hun hører musik, mens hun er er dybt forgabt i at lave sine lektier, bøjet indover dem. Jeg overvejer at sætte mig ned overfor hende, og snakke med hende. Men hun er jo så travlt optaget, og jeg vil ikke forstyrre hende. Hun er køn. Hun havde ikke opdaget at jeg havde standset op og efterhånden stået der i adskillige sekunder. På sæderne overfor hende er der fyldt op af ældre mennesker, og jeg vælger at gå videre. Mine øjne 'scanner' diskret de næste to sæde-blokke. Til venstre sidder en kvinde med ryggen mod mig, jeg indtager pladsen overfor hende.
Kvinden overfor mig virker uinteresseret i sin nye medsidder. Mistænkeligt uinteresseret synes jeg. Hun er meget 'typisk' køn, en 'moden' kvinde i sin bedste alder. Der er noget umiddelbart sexet over hende, hendes tøjstil og kropsbygning. Jeg fornemmer en slags 'spænding' fra hende. Som om hun har sin opmærksomhed rettet mod mig, uden at ville vise det. Måske er det intet. Men jeg har stadig ikke fanget hendes blik.
Hun virker stadig uinteresseret da jeg samler hendes efterladte avis fra bordet mellem os op, og igen fornemmer jeg noget. Det er som om hun kigger når jeg ikke gør, men på ingen måde ser jeg det. Er det ren indbildning? Jeg slår avisen op, og det slår mig pludselig at den er på svensk. Hun er åbenbart svensker. Det er jo også et regionaltog. Det må more hende at jeg prøver at læse i hendes svenske avis.
Hendes parfume er meget tydelig. Jeg vælger at læse den svenske avis uden en anmærkning. Måske for at nedbryde den fremmedhed hos hende som man altid føler når man er udenlands. Mon ikke hun føler sig mere 'velkommen' i landet, når en random gut læser hendes svenske avis uden anmærkninger? Som at det nedbryder forskellen, kløften mellem os.
Efter lidt tid med svenske fraser, skæver jeg op på landskabet som flyder forbi hurtigere end normalt. En hus, og en stemning toner pludseligt frem. Et smukt hus i skoven, som vi kører igennem, med en lille have med et æbletræ. Der er meget fugtigt, græsset, æbletræet, og de røde kinder på de små børn i flyverdragter der står i haven. Den ene svinger benet og med sin gummistøvlebeklædte fod sender det en plastic fodbold få meter frem mod det andet barn. Som et kort klip for min nethinde. Det varede få sekunder.
It felt like i've been there.
Da min tid er kommet, og jeg skal af toget, standser jeg igen op ved pigen der laver lektier, for nogle få sekunder. Denne gang får det hende til at kigge op, og direkte øjenkontakt etableres.
Så gik jeg videre.
Lige efter bogen, så det var helt surrealistisk. En af dem kunne sagtens falde ned på skinnerne. De stillede sig helt ud på kanten og lænede sig frem, for bedre at kunne se det indkommende toget. Noget appelerede kraftigt i mig om at gøre noget, råbe noget til dem. Men af en uforklarlige grunde var jeg lammet. Det var jo en udflugtsklasse! Der måtte jo være nogen der havde ansvaret for dem, som jeg ikke lige umiddelbart selv havde lyst til at 'krænke', ved at betvivle deres ansvarskompetencer.
Men da toget var omkring 30 meter væk, og stadig i høj fart, råbte jeg til børnene. Mit råb blev dog godt og grundigt kvalt, dels i larmen fra togene, børnenes leg, og fordi en kvinde bag mig havde gjort akkurat det samme som mig, men i modsætning til min, skar hendes stemme igennem. Hun råbte, eller måske nærmere skreg højt til børnene, at de skulle gå tilbage mens hun gjorde et udfald mod dem. I næste sekund dyttede toget med en meget høj lyd, da det rullede ind på perronen.
Børnene indfandt sig, modererede deres udfarethed, og gloede på kvinden åndsfraværende og upåvirkede. Straks gjaldt det dem kampen om at kunne komme ind i toget før de folk kunne komme ud.
Jeg sætter mig ind i regionaltoget, og en anderledes stemning overvælder mig. Anderledes end alt det som jeg er vant til i hvert fald. En anderledes duft rammer mig, og min hud sanser forandret lufttemperatur og fugtighed.
Der bliver stille i toget, som børnenes infernalske larm liniært afdæmper og fortager sig, som de søger mod andre kupéer.
En pige, på omtrent min egen alder, sidder på det første venstre firemandssæde i kupeen jeg træder ind i. Hun hører musik, mens hun er er dybt forgabt i at lave sine lektier, bøjet indover dem. Jeg overvejer at sætte mig ned overfor hende, og snakke med hende. Men hun er jo så travlt optaget, og jeg vil ikke forstyrre hende. Hun er køn. Hun havde ikke opdaget at jeg havde standset op og efterhånden stået der i adskillige sekunder. På sæderne overfor hende er der fyldt op af ældre mennesker, og jeg vælger at gå videre. Mine øjne 'scanner' diskret de næste to sæde-blokke. Til venstre sidder en kvinde med ryggen mod mig, jeg indtager pladsen overfor hende.
Kvinden overfor mig virker uinteresseret i sin nye medsidder. Mistænkeligt uinteresseret synes jeg. Hun er meget 'typisk' køn, en 'moden' kvinde i sin bedste alder. Der er noget umiddelbart sexet over hende, hendes tøjstil og kropsbygning. Jeg fornemmer en slags 'spænding' fra hende. Som om hun har sin opmærksomhed rettet mod mig, uden at ville vise det. Måske er det intet. Men jeg har stadig ikke fanget hendes blik.
Hun virker stadig uinteresseret da jeg samler hendes efterladte avis fra bordet mellem os op, og igen fornemmer jeg noget. Det er som om hun kigger når jeg ikke gør, men på ingen måde ser jeg det. Er det ren indbildning? Jeg slår avisen op, og det slår mig pludselig at den er på svensk. Hun er åbenbart svensker. Det er jo også et regionaltog. Det må more hende at jeg prøver at læse i hendes svenske avis.
Hendes parfume er meget tydelig. Jeg vælger at læse den svenske avis uden en anmærkning. Måske for at nedbryde den fremmedhed hos hende som man altid føler når man er udenlands. Mon ikke hun føler sig mere 'velkommen' i landet, når en random gut læser hendes svenske avis uden anmærkninger? Som at det nedbryder forskellen, kløften mellem os.
Efter lidt tid med svenske fraser, skæver jeg op på landskabet som flyder forbi hurtigere end normalt. En hus, og en stemning toner pludseligt frem. Et smukt hus i skoven, som vi kører igennem, med en lille have med et æbletræ. Der er meget fugtigt, græsset, æbletræet, og de røde kinder på de små børn i flyverdragter der står i haven. Den ene svinger benet og med sin gummistøvlebeklædte fod sender det en plastic fodbold få meter frem mod det andet barn. Som et kort klip for min nethinde. Det varede få sekunder.
It felt like i've been there.
Da min tid er kommet, og jeg skal af toget, standser jeg igen op ved pigen der laver lektier, for nogle få sekunder. Denne gang får det hende til at kigge op, og direkte øjenkontakt etableres.
Så gik jeg videre.
onsdag den 23. december 2009
At være Lykke Li
Hold kæft en underlig pige. Får mig helt i godt humør :)
"in a toilet?
with spoons?
lol shes lovely"
The Giving Tree
A young boy and a tree in a forest. The tree always provides the boy with what he wants: branches on which to swing, shade in which to sit, apples to eat, branches with which to build a home. As the boy grows older he requires more and more of the tree. The tree loves the boy very much and gives him anything he asks for. In the ultimate act of self-sacrifice, the tree lets the boy cut her down so the boy can build a boat in which he can sail. The boy leaves the tree, now a stump. Many years later, the boy, now an old man, returns and the tree says, "I have nothing left to give you." The boy replies, " I do not need much now, just a quiet place to sit and rest." The tree then says, "Good! A tree stump is a great place to do just that! Come boy, sit down and be happy." The boy obliged and the tree was happy.
onsdag den 9. december 2009
Kaffe
Kaffe.. Jeg elsker det. Her sidder jeg sgu og slubrer en ordentlig god gang kaffe. Det giver en vidunderlig effekt. Det smager vidunderligt. Det giver mig minder. Og det er røvhyggeligt. Her kan jeg sidde og hygge mig med mig selv, mig og min kaffe.
Jeg elsker kaffe. Selv neskaffe. Måske er jeg afhængig.
Coffee is a brewed beverage prepared from roasted seeds. They are seeds of "coffee cherries" that grow on trees in over 70 countries.
Caffeine has been associated with its ability to act as an antidepressant. In a scientific article, "Cerebral effects of Noncaffeine Constituents in Roasted Coffee," researched by De Paulis and Martin (2004), they mentioned epidemiological studies that linked a decrease in suicide rates and coffee consumption
Caffeine molecule<3<3<3
Jeg elsker kaffe. Selv neskaffe. Måske er jeg afhængig.
Coffee is a brewed beverage prepared from roasted seeds. They are seeds of "coffee cherries" that grow on trees in over 70 countries.
Caffeine has been associated with its ability to act as an antidepressant. In a scientific article, "Cerebral effects of Noncaffeine Constituents in Roasted Coffee," researched by De Paulis and Martin (2004), they mentioned epidemiological studies that linked a decrease in suicide rates and coffee consumption
Caffeine molecule<3<3<3
mandag den 7. december 2009
En lille én
"Der er generelt for mange indtryk og for lidt udtryk i dag."
Det var en sætning jeg hørte blandt et voksent ægtepar der talte i toget i går.
Gad vide hvad de mente med det, og hvad det betyder.. Jeg tror måske de talte om kunst... ?
...for meget indtryk og for lidt udtryk... Hmm.
Det var en sætning jeg hørte blandt et voksent ægtepar der talte i toget i går.
Gad vide hvad de mente med det, og hvad det betyder.. Jeg tror måske de talte om kunst... ?
...for meget indtryk og for lidt udtryk... Hmm.
fredag den 4. december 2009
Senseless?
Det var en mærkelig dag. Var først på lousiana og se den udstilling jeg ikke har set før ( alle udstillingerne kan anbefales). Det er en fryd for sanserne. Der er bla. en mur der vistnok hedder 'The Fear Of Smell'. Kunstneren har rejst rundt og sat nogle frivillige mænd i de situationer de frygter mest, og så indsamlet deres frygtsved. Derefter er sveden blevet genskabt kemisk, og via noget nanoteknologi bliver lugt-essensen frigjort, mår man gnupper på denne her mur der er udstillet på louisiana. Det er virkelig specielt, man er faktisk lidt bange for at lugte til disse mænds armsved. Skal opleves
Derefter skulle jeg til øjenlægen, og det var virkelig også en mærkværdig oplevelse. For at kunne få foretaget nogle undersøgelser, skulle mine øjnemuskler åbenbart først bedøves, eller svækkes som hun kaldte det. Jeg fik derfor nogle øjendråber som forresten gjorde pisse nas, og derefter skulle jeg vente i venteværelset i 40 minutter for at det kunne virke, indtil undersøgelserne skulle laves. Det var virkelig mærkeligt, for det begyndte allerede efter få minutter. Jeg var igang med at skrive en sms om hvornår var jeg hjemme, og pludselig kunne jeg ikke læse hvad jeg skrev. Alt indenfor en meter var fuldstændig sløret. Jeg kunne sagtens læse nummerplader på 10 meters afstand, men jeg kunne altså ikke stille skarpt på noget tæt på. Det fik jeg i afmagt et grineanfald over, at være så hjælpesløs, og at være handicappet for en tid. Det var virkelig sjovt, at få frataget en sans på den måde, når man er vant til at være i kontrol. Det var ligesom hvis man sidder og dagdrømmer, og stirrer på noget, og det bare er uskarpt... Troede jeg. Det var helt surrealistisk, da det så gik op for mig, at jeg ikke kunne stille skarpt også selvom jeg VIRKELIG prøvede. På vejen hjem i bussen faldt jeg så i snak med en gut, fordi jeg ikke kunne læse bustiderne selv -_- og jeg havde ikke mulighed for at bedømme om han så farlig ud. ^^ Sanserne er virkelig alt for mig. Især synet (:
Forresten fik jeg 12 i billedkunst.
De andre gutter har alle musik, som ligesom repræsenterer høresansen, men jeg har Billedkunst, synet. Jeg synes faktisk det er vildt fedt, hvis man gør det til det. Så jeg er blevet vildt engageret i det. Man kan jo faktisk se det bogstaveligt talt...Billed Kunst. Kunst med et billede. Og det kan jo være mange ting. Det er ikke som jeg fik indtrykket af at det var på DaS. Jeg gik ind til det med en fordom om at jeg bare skulle tegne og male en helt masse, og det skal man også. Men jeg kombinerer det vildt meget med fotografi. Alle mine ideer i fotografi, og min viden om fotografi bruger jeg. Der er godt nok også noget gennemgang af gamle maleteknikker osv, som bare skal overstås :) Man bliver også introduceret til forskellige former for kunst der er vildt fede.. noget popkunst, og surrealistisk kunst. Jeg kan godt lide at være kreativ, selvom det at tegne og male aldrig har været min mest stærke side.
Surrealistisk kunst
Derefter skulle jeg til øjenlægen, og det var virkelig også en mærkværdig oplevelse. For at kunne få foretaget nogle undersøgelser, skulle mine øjnemuskler åbenbart først bedøves, eller svækkes som hun kaldte det. Jeg fik derfor nogle øjendråber som forresten gjorde pisse nas, og derefter skulle jeg vente i venteværelset i 40 minutter for at det kunne virke, indtil undersøgelserne skulle laves. Det var virkelig mærkeligt, for det begyndte allerede efter få minutter. Jeg var igang med at skrive en sms om hvornår var jeg hjemme, og pludselig kunne jeg ikke læse hvad jeg skrev. Alt indenfor en meter var fuldstændig sløret. Jeg kunne sagtens læse nummerplader på 10 meters afstand, men jeg kunne altså ikke stille skarpt på noget tæt på. Det fik jeg i afmagt et grineanfald over, at være så hjælpesløs, og at være handicappet for en tid. Det var virkelig sjovt, at få frataget en sans på den måde, når man er vant til at være i kontrol. Det var ligesom hvis man sidder og dagdrømmer, og stirrer på noget, og det bare er uskarpt... Troede jeg. Det var helt surrealistisk, da det så gik op for mig, at jeg ikke kunne stille skarpt også selvom jeg VIRKELIG prøvede. På vejen hjem i bussen faldt jeg så i snak med en gut, fordi jeg ikke kunne læse bustiderne selv -_- og jeg havde ikke mulighed for at bedømme om han så farlig ud. ^^ Sanserne er virkelig alt for mig. Især synet (:
Forresten fik jeg 12 i billedkunst.
De andre gutter har alle musik, som ligesom repræsenterer høresansen, men jeg har Billedkunst, synet. Jeg synes faktisk det er vildt fedt, hvis man gør det til det. Så jeg er blevet vildt engageret i det. Man kan jo faktisk se det bogstaveligt talt...Billed Kunst. Kunst med et billede. Og det kan jo være mange ting. Det er ikke som jeg fik indtrykket af at det var på DaS. Jeg gik ind til det med en fordom om at jeg bare skulle tegne og male en helt masse, og det skal man også. Men jeg kombinerer det vildt meget med fotografi. Alle mine ideer i fotografi, og min viden om fotografi bruger jeg. Der er godt nok også noget gennemgang af gamle maleteknikker osv, som bare skal overstås :) Man bliver også introduceret til forskellige former for kunst der er vildt fede.. noget popkunst, og surrealistisk kunst. Jeg kan godt lide at være kreativ, selvom det at tegne og male aldrig har været min mest stærke side.
Surrealistisk kunst
Abonner på:
Opslag (Atom)