Genskrevet: Kun i mit hovede

På perronen legede børnene helt ude på kanten, da toget var faretruende tæt på.

Lige efter bogen, så det var helt surrealistisk. En af dem kunne sagtens falde ned på skinnerne. De stillede sig helt ud på kanten og lænede sig frem, for bedre at kunne se det indkommende toget. Noget appelerede kraftigt i mig om at gøre noget, råbe noget til dem. Men af en uforklarlige grunde var jeg lammet. Det var jo en udflugtsklasse! Der måtte jo være nogen der havde ansvaret for dem, som jeg ikke lige umiddelbart selv havde lyst til at 'krænke', ved at betvivle deres ansvarskompetencer.

Men da toget var omkring 30 meter væk, og stadig i høj fart, råbte jeg til børnene. Mit råb blev dog godt og grundigt kvalt, dels i larmen fra togene, børnenes leg, og fordi en kvinde bag mig havde gjort akkurat det samme som mig, men i modsætning til min, skar hendes stemme igennem. Hun råbte, eller måske nærmere skreg højt til børnene, at de skulle gå tilbage mens hun gjorde et udfald mod dem. I næste sekund dyttede toget med en meget høj lyd, da det rullede ind på perronen.

Børnene indfandt sig, modererede deres udfarethed, og gloede på kvinden åndsfraværende og upåvirkede. Straks gjaldt det dem kampen om at kunne komme ind i toget før de folk kunne komme ud.

Jeg sætter mig ind i regionaltoget, og en anderledes stemning overvælder mig. Anderledes end alt det som jeg er vant til i hvert fald. En anderledes duft rammer mig, og min hud sanser forandret lufttemperatur og fugtighed.

Der bliver stille i toget, som børnenes infernalske larm liniært afdæmper og fortager sig, som de søger mod andre kupéer.
En pige, på omtrent min egen alder, sidder på det første venstre firemandssæde i kupeen jeg træder ind i. Hun hører musik, mens hun er er dybt forgabt i at lave sine lektier, bøjet indover dem. Jeg overvejer at sætte mig ned overfor hende, og snakke med hende. Men hun er jo så travlt optaget, og jeg vil ikke forstyrre hende. Hun er køn. Hun havde ikke opdaget at jeg havde standset op og efterhånden stået der i adskillige sekunder. På sæderne overfor hende er der fyldt op af ældre mennesker, og jeg vælger at gå videre. Mine øjne 'scanner' diskret de næste to sæde-blokke. Til venstre sidder en kvinde med ryggen mod mig, jeg indtager pladsen overfor hende.

Kvinden overfor mig virker uinteresseret i sin nye medsidder. Mistænkeligt uinteresseret synes jeg. Hun er meget 'typisk' køn, en 'moden' kvinde i sin bedste alder. Der er noget umiddelbart sexet over hende, hendes tøjstil og kropsbygning. Jeg fornemmer en slags 'spænding' fra hende. Som om hun har sin opmærksomhed rettet mod mig, uden at ville vise det. Måske er det intet. Men jeg har stadig ikke fanget hendes blik.
Hun virker stadig uinteresseret da jeg samler hendes efterladte avis fra bordet mellem os op, og igen fornemmer jeg noget. Det er som om hun kigger når jeg ikke gør, men på ingen måde ser jeg det. Er det ren indbildning? Jeg slår avisen op, og det slår mig pludselig at den er på svensk. Hun er åbenbart svensker. Det er jo også et regionaltog. Det må more hende at jeg prøver at læse i hendes svenske avis.

Hendes parfume er meget tydelig. Jeg vælger at læse den svenske avis uden en anmærkning. Måske for at nedbryde den fremmedhed hos hende som man altid føler når man er udenlands. Mon ikke hun føler sig mere 'velkommen' i landet, når en random gut læser hendes svenske avis uden anmærkninger? Som at det nedbryder forskellen, kløften mellem os.


Efter lidt tid med svenske fraser, skæver jeg op på landskabet som flyder forbi hurtigere end normalt. En hus, og en stemning toner pludseligt frem. Et smukt hus i skoven, som vi kører igennem, med en lille have med et æbletræ. Der er meget fugtigt, græsset, æbletræet, og de røde kinder på de små børn i flyverdragter der står i haven. Den ene svinger benet og med sin gummistøvlebeklædte fod sender det en plastic fodbold få meter frem mod det andet barn. Som et kort klip for min nethinde. Det varede få sekunder.

It felt like i've been there.


Da min tid er kommet, og jeg skal af toget, standser jeg igen op ved pigen der laver lektier, for nogle få sekunder. Denne gang får det hende til at kigge op, og direkte øjenkontakt etableres.
Så gik jeg videre.