Pages

onsdag den 24. juni 2009

Jeg sanser

Sanserne... De fleste tager dem for givet. For mig er de det at leve. Gennem sanserne bliver jeg bevidst, om livet der udspiller sig. Jeg er bevidst om at der sker noget omkring mig. Uden sanserne ville jeg ikke kunne se eller høre noget, ikke kunne lugte eller smage noget. Så ville jeg nok ville være i tvivl om jeg levede ..

At undvære en sans:
Jeg ville have det ufatteligt svært med det. Nogle gange spørger folk om hvilken sans man mest nødigt ville miste. Maria svarer hørelsen. Hun elsker lyde, og ville ikke kunne undvære dem. For mit vedkommende er det synet. Tit fordyber jeg mig i ting, og studerer det og forbløffes så meget af det, at jeg ikke ænser lyde og dufte omkring mig alligevel. Og verden.. Jeg ville ikke gå glip af synet, af vor jords natur som jeg er bevidst om at jeg er en del af. Men hvad er bevidsthed? Hvordan ved du at du er levende, og ikke i en form for Matrix? Du ved du er dig, og ikke en anden.

- Men hvis du dør? Er det så dig der bliver til et nyt liv, eller forsvinder du simpelthen? Og hvis man tog din hjerne og erstattede den med en anden persons.. Ville personen så leve videre, med din hukommelse og færdigheder, eller ville det være dig der havde kontrol over personens krop? Jeg mener, hvad er det der bestemmer at det er OS? Et center i hjernen?

Det er underligt..

Lugtesansen: Den er forbundet på en mystisk måde med vores hukommelsescenter. Oplevelser knyttes til dufte. Engang jeg var i Lejre, i et middelaldercenter. Der kan man enten kigge på masser af fund fra gamle dage, eller man kan bo der i en uge som et stenaldermenneske, og så kan andre mennesker komme og kigge på hvordan man lever.

Det gjorde min familie, sammen med nogle venner af familien. Vi var jernaldermennesker. De har lige akkurat opfundet potter og pander osv. Det var sygt fedt, Vi lavede selv havregrød, og brød osv. tror jeg var under ti år gammel.

men i hvert fald, så kommer jeg somme tider til at tænke på dengang, fordi at dufte minder mig om den tid. Blomster, krydderier, tjære, jern osv.


Power to the Scent
Her den anden dag havde Maria ikke mere parfume tilbage, så hun blev nødt til at begynde at bruge sin anden, hendes gamle. Det var den hun havde på da jeg var sådan.. forelsket i hende. Hold kæft det var underligt!! Virkelig,Virkelig. Jeg blev tryllet væk, tilbage til vores tur til Riga lige efter jeg havde lært hende at kende. Det frembragte forskellige følelser. Får mig til at huske mit humør og mine følelser. Mindede mig om ærefrygt, og den der nysgerrighed og længsel. Specielt.

Og det minder mig filmen Perfume, en rigtig god film dog med en haltende slutning. Den burde alle tage og se. På to linier beskrevet, handler om en dreng med superlugtesans der vil bevare folks kropslugte og lave parfume af den. Han vælger at dræbe dem først.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar