Eftersom det er et stort emne synes jeg lige det kræver lidt mere opmærksomhed :D
Engang, et random sted på nettet, faldt jeg over en gut der sagde det her:
"YOU KNOW WHEN YOUR IN LOVE.... there is no mistaking it....... but watch out for lust.... its a trick... you dont love them....you love the idea of them. and that goes very quickly. happy hunting, there will be tears lol."
Jeg har faktisk tænkt over dette meget. Meldt mig uenig med udtalelsen, og derefter genovervejet den. På en måde kan jeg ikke lide at definere følelser indenfor kærlighed, fordi det er så meget mere nuanceret end man kan sætte ord på... tror jeg. Det er i hvert fald gået op for mig at der er en masse ved emnet man ikke kan forklare ved at tænke rationelt. Jeg synes godt man kan tage fejl af kærlighed. Hvad er det nu lige man føler? Og bør man overhovedet tænke over det?
På den anden side synes jeg det er et meget spændende emne at tænke på. ER der forskellige former for kærlighed? jeg mener - ud over at der er næstekærlighed, familiekærlighed og kæreste-kærlighed...
Jeg snakker selvfølgelig om Kæreste-kærligheden. Denne fyr taler om Lust, altså direkte oversat Lyst. Vi kender det vel allesammen. En følelse der bla. bliver forstærket af alkohol. Andre ord kunne være: Betagethed, Tiltrækning, Liderlighed
Kan man kalde det overfladisk kærlighed? Det er vel det man oplever når man knepper en midaldrende ung på en bar en aften, et såkaldt one-night stand .. og ikke nødvendigvis ser det specielle ved personen næste dag.. under alt makeuppen, det fedtede hår, eller uden alkoholens påvirkning.
At have et crush på nogen, at kunne lide nogen, at elske nogen, at være forelsket.
Det er begreber der bliver brugt indenfor kærlighedssnakken. Folk snakker jo faktisk om kortvarige forelskelser og forelskelser der går over. Men er det nu også det? Er det rigtig kærlighed de har mærket, kan man spørge sig selv om?
Forskellen på at elske nogen, og være forelsket i nogen
Spørgsmålet om forskellen stiller jeg kun mig selv af én grund. Jeg havde en oplevelse på et tidspunkt hvor jeg var fuldstændig væk i en pige. Tror man kan sige jeg var meget forelsket. I en weekend lavede jeg ikke andet end at sidde på mit værelse, glo på min computerskærm mens jeg hørte forskelligt musik jeg fandt smukt. Det var en speciel oplevelse for et forholdsvist rationelt menneske som mig. At mærke at følelserne begyndte at sætte fysiske mærker på mig. Jeg kunne fx ikke spise så meget, selvom jeg egentlig gerne ville.
Anyways, det gik over efter ikke vildt mange dage.. og sidenhen har jeg ikke følt det samme. jeg har elsket en pige meget højt, men jeg har ikke villet kalde det forelskelse, for hvad skulle det så være jeg oplevede i den weekend?
Hvis jeg ikke havde haft den følelse dengang, tror jeg at jeg ville være overbevist om at jeg var forelsket i efterfølgende situationer.
På en måde, er det vel ikke for godt at tale så meget om den der ophøjede kærlighed, forelskelsen.
Folk hører om andre folks forelskelse, og går så og venter på at det bare kommer til dem også.
Jeg tror det er forkert. Et forhold er i bund og grund hvad man gør det til, og en person er så interessant som man ser vedkommende som.
Ligesom folk ikke bør kigge på rollemodeller indenfor mode og udseende, bør man ikke tænke på forelskelsen som den eneste rigtige måde at opleve kærlighed på.
Min pointe er at forelskelsen ikke behøver at være der for at man kan have det godt.
Et forhold er ekstremt subjektivt og det er det dejlige ved det. Man er to til at finde ud af at forme sit forhold som man vil. Hverken flere eller færre. For mit vedkommende har jeg på en eller anden måde fremprovokeret kærlighed, ved simpelthen at lade mig betage af folks kvaliteter. Indse det specielle.
Modsat har jeg sjældent formået at dæmpe kærlighed. Det er op til tiden.
Jeg har stadig mange tanker om emnet, men de kommer ikke nu.
MC NutZ' umiddelbare konklusioner :P
- Følg din umiddelbare intuition, gør det der føles bedst. Se det bedste i folk og tag udgangspunkt i det.
- Lad være med at tro at du kan komme til at elske nogen hvis du ikke kan mærke det naturligt.
- LEV LIVET - oplev kærlighed frem for at tænke og snakke om den. Du er som udgangspunkt uforpligtet, fri og bør tage problemer og glæder som de kommer.
-Hvis du ikke tør konfrontere kærligheden, så indse det og udarbejd det. Ikke skyde skylden på andet.
- Hader at sige det, men vær dig selv.
- Lad være med at blive bange for kærlighed. Det eneste man kan miste er vel i tilfælde af ulykkelig kærlighed. Tjek ud, og få en fornemmelse af hvordan personen du har øje på har det med dig, inden du får for høje forventninger.
- Husk at tage hensyn til folk. Det indebærer en eller anden form for ansvar at være sammen med folk, i tilfælde af at du kender dem.
- Hvis du afviser nogen, så giv plads til at de kan være sure/vrede på dig uden at du reagerer på det. Det hjælper dem til at skubbe dig fra sig så de kan komme videre, og det går som regel over.
- Sæt altid krav til din personlige etik frem for æstetik
- Husk på at kærlighed i tilfælde ikke kan blive sat ord på.
Kærlighed er et af kroppens 'grundbehov'. Vidste i at :
- Babyer dør hvis ikke de bliver rørt eller får fysisk kontakt indenfor et par uger, selvom de stadig får masser af mad og ilt og varme? Det synes jeg er ret vildt. De er afhængige af omsorg. Desuden har vi et gen der gør at babyer ser søde ud/vi synes de gør det. For at højne chancen for at man vil tage sig af dem.
- Ligesom menneskeracen ville være uddød hvis vi ikke havde udviklet lunger til at trække vejret, ville vi være uddøde hvis vi ikke følte kærlighed/lyst til hinanden. Måske er det derfor at mennesket har udviklet det? :) Mange nægter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar