En særlig tak

Alt det med sanserne, er jo filosofi. Det minder mig om at jeg engang sidste år skrev en filosofi selv. Budskabet med den var at takke verden for at den eksisterer, og at jeg eksisterer, og at tingene i sin elendighed dog er som de er. For mig. Jeg fyrer den lige:

______________________________________________________

Det stærkeste, det ædleste, det mest gådefulde, mystificerede, mest spændende og sværeste består i simpelt nok at finde din mening med dit liv, og hvordan du vil leve det i harmoni med dig selv. Tak til Siddhartha og Dan Túrell. - Magnus Berg-Pedersen

”Livet består af valg; du er et produkt af de valg du træffer” - Magnus Berg-Pedersen

En særlig tak

Jeg vil gerne sige tak for at have fået et liv, i mit hovede kunne jeg ligeså godt ikke have været her. Hvor var jeg før? Hvorfor kom jeg lige præcis her? Jeg ved det ikke, jeg vil dog sige tak. Tak for alt, og en særlig tak...

Tak til hjernen. Som den er, så mystisk. Så umådeligt genial, og overlegen, dog kan den ikke regne sin egen virkemåde ud.

og valgene. Valgene som ingen tænker over er der, men som former hvert sekund af vores liv.

og folket, folket og verden. Det er dem som danner det der er, ikke at det er der, men måden det er der. Men er det godt, som det er? Nej vil mange mene. Men hvis det var anderledes havde du ikke læst dette nu

og gåderne, og mystikken, som evindeligt vil være der efter behov, stort og småt. Det holder nogen i gang, mens det holder andre tilbage, det er unikt, og kan frembringe den største intelligens

og sproget, sproget der ændrer sig selv og former os andre.

og undrenen, spekulationerne, som konstant ligger i baghovedet på folk, og bliver fortrængt fordi folk er ligesom ”huleboerne”. De kvæler dem der skiller sig ud og opdager noget nyt. Undreren (filosofien) har desuden skabt tanken om huleboerne, huleboerne har aldrig eksisteret, ligesom...? (Læs platons lignelse for bedre forståelse)

og sanserne, for at indhylle os i tryghed. Sanserne opfatter overfladerne omkring os, og vi sanser os frem til en verden som vi tror på, indordner os efter og bliver trygge i når vi har lært den at kende.

Sanser = overfladiskhed

Overfladiskhed = tryghed.

Sanser = tryghed...

Sanser = afløb/formidling

For hvad der er i ideernes verden bliver gjort til udtryk gennem tale og udseende, fordomme.

og uretfærdigheden. Som man stræber efter at kvæle den, rykker den længere ude af rækkevidde. Som jeg prøver at beskrive det her:

”Mens du uretfærdigheden stræber, flere uskyldige den dræber.”

”Uretfærdigheden er kvælende mod de knælende” :D

Uretfærdigheden har dannet bund i den vestlige verden. Hvad kan jeg andet end at observere, takke, og fortsat bestræbe den?

og troen. Troen på det gode, troen på at du har det godt i morgen.

Troen på det fuldkomne. (Tak til Descartes.) Tak, tro, for at du bringer håb til så mange mennesker. Du vil altid eksistere så længe der er mennesker.

og dyrene. Naturens stumme talerør. De er som der skal væres, og fortabes mere og mere til det unaturlige. Det unaturlige?

-> Hunde i snor, og fugle i bur.

De står og viser os hvor gale vi er, intet fra dem vi ser.

og længslen, længslen efter det du sætter pris på, den gør at du faktisk sætter pris på det.

og sorgen, som kan bringe usigelige ting frem i folk.

- og kunsten som er noget ”usigeligt” der er blevet frembragt

og solen for at være til, for at være loyal og til at regne med, i modsætningen til oliesheikerne og den nærmeste købmand.

Tak, tak til passionen, lidenskaben og ambitionerne som driver folk

og de kloge mænd for at give os andre indsigt

og alkoholen, og småligheden, og egoismen, og grådigheden og sadismen og og nydelsen, og rusen, og magten, som alt er en del af det jeg kender verden som.

Magnus Berg-Pedersen

17. august 2008