Pages

mandag den 2. august 2010

People are like bears

Hey guys. I'm sorry for the rare blogging at the moment. i've been on summerholidays for five weeks now, and i've only been home for a couple of days all in all.
The title of this post is so due to a note i wrote this spring, a hot and nice day, i sat on a lawn downtown enjoying a beer with a mate. you could hear the insects buzzing, and the sky was blue.
opposite of many others.i can easily just sit around in town sometimes at winter as well i do at summer.  i've noticed the town seeming relatively 'abandoned' of human activity at winter. Anyways! At that hot spring-day it was quite clear how many people who suddenly had come out to enjoy the weather, either walking around the town enjoying the weather, or chilling at the lawn. and it hit me, with abit rough symbolic translation - we do just like bears in the winter, go home and stay in our warm comforting homes ,being inactive, sleeping more, being protected from the coldness, wetness, and darkness.

And at spring - there's suddenly double as many people on the streets, or something like that. :)

yesterday while cycling around enjoying the nature, i found a caterpillar crossing the road :)


 for the danish readers - her er nogle unavngivede tekster jeg skrev i går. håber i kan lide dem (:

Døden.
Mærkelighederne
og udfordringerne
sangen. stemningen, og stemmerne.
musikken opstigende fra byerne
og fuglene
fuglene, de frie flyvske fugle og så de flyvske tanker.
tankerne der spreder sig op over by og land, spinder sig sammen
rammer hinanden, påvirker hinanden
spirallerer, blandes, og kollapser
Søger ned i folks hoveder igen
danner billeder og landskaber
genialiteter og dumheder
drømme og fantasier
fortager sig derpå
 og forsvinder



















En lille pige
fantasererende
liggende skjult i højt græs med øjnene på klem - blændet af solen.
mærker græsset mod sin krop.
smager på livet.
en  pause fra den så indtryksprægede hverdag.
næseborene vibrerer.
hun har bare tæer
ubevidst om verdenens grusomheder
nyder hun ubevidst sin frihed
ånder ud
hendes øjne er klare
græsset er vådt af dug
vådt og højt og kølende.
og insektfyldt.
en fugl ses højt på himlen, spejdende og vågende.
tryghed overvælder den lille sjæl som øjenlågene langsomt falder i
trætheden skyller indover himlen,
fortætner
og formørker den

 by nutz (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar